Fastboende unge i Grønland
Tabellen nedenfor viser, hvordan de fastboende personer mellem 16 og 25 år fra 2009 til 2014 fordelte sig. En person anses som fastboende, hvis vedkommende er registreret med bopæl i Grønland primo og ultimo tællingsåret. Unge, der både er uddannelsesaktive og i beskæftigelse, er kun registreret som uddannelsesaktive, jf. tabel 9.
Tabel 2. Fastboende personer mellem 16 og 25 år
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
I uddannelse ........... |
1.990 |
2.072 |
2.266 |
2.239 |
2.165 |
2.046 |
I beskæftigelse ......... |
3.575 |
3.323 |
3.246 |
3.070 |
3.043 |
2.934 |
Ungemålgruppen ........ |
2.631 |
2.981 |
2.900 |
3.051 |
3.077 |
3.054 |
I alt .................. |
8.196 |
8.376 |
8.412 |
8.360 |
8.285 |
8.034 |
Kilde: Grønlands Statistik - se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
Mens antallet af personer i uddannelse har ligget forholdsvis stabilt henover de seks år, er 641 færre unge i beskæftigelse i 2014 i forhold til 2009. Antallet af fastboende har ændret sig henover årerne, og 2014 har det laveste antal i årrækken.
Nedenfor er de 8.034 fastboende personer i 2014 illustreret. De unge, der er uddannelsesaktive, er yderligere inddelt i efterskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Figur 1. Fastboende personer mellem 16 og 25 år i 2014
Kilde: Grønlands Statistik - se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
26 pct. var ved udgangen af 2014 på et grønlandsk efterskoleophold, aktive på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
3.054 unge var ultimo året hverken under uddannelse eller i beskæftigelse, og dermed udgjorde ungemålgruppen 38 pct. af de fastboende unge i 2014. Siden 2009 er der sket en stigning på 6 procentpoint, som især skyldes udviklingen fra 2009 til 2010.
Nedenfor ses de unge fordelt efter alder og registrering i 2014.
Figur 2. Fastboende personer i 2014 inddelt efter alder og registrering
Kilde: Grønlands Statistik - se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
Andelen af uddannelsesaktive personer faldt i takt med alderen i 2014. 30 pct. af de 16-årige var under uddannelse, mens det var 21 pct. af de 25-årige. Andelen af personer i beskæftigelse steg støt med alderen. Hos de 18-årige var ca. hver fjerde i beskæftigelse, men det hos de 25-årige var ca. hver anden. Andelen af personer i ungemålgruppen faldt med alderen. Hos de 16-årige var over halvdelen hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, mens knap hver tredje af de 25-årige var i ungemålgruppen ved udgangen af 2014.
Figuren nedenfor viser, hvordan de 4.054 mænd og 3.980 kvinder i 2014 var inddelt.
Figur 3. Fastboende personer mellem 16 og 25 år i 2014 inddelt efter køn
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
Med 38 pct. var andelen af hhv. mænd og kvinder i ungemålgruppen lige stor i 2014. Forskellene ses, når beskæftigelse og uddannelse sammenlignes. Med 40 pct. var flest mænd at finde i beskæftigelse ultimo året, og hos kvinderne var 33 pct. i beskæftigelse. Til gengæld var 29 pct. af kvinderne i uddannelse mod 22 pct. af mændene.
Unge mellem 16 og 18 år
Tabellen nedenfor viser fastboende unge mellem 16 og 18 år i perioden 2009 til 2014.
Tabel 3. Fastboende personer mellem 16 og 18 år
|
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
Efterskole ............... |
65 |
72 |
109 |
104 |
123 |
135 |
I uddannelse ............. |
468 |
502 |
552 |
528 |
496 |
432 |
I beskæftigelse ........... |
802 |
717 |
624 |
498 |
482 |
432 |
Ungemålgruppen ......... |
1.047 |
1.089 |
1.008 |
1.064 |
1.068 |
1.075 |
I alt .................... |
2.382 |
2.380 |
2.293 |
2.194 |
2.169 |
2.074 |
Kilde: Grønlands Statistik- se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
Der er sket en markant ændring af andelen af de helt unge i beskæftigelse, især mellem årene 2009 og 2012. Henover årene er der sket en stigning af personer på efterskole og under uddannelse på 5 procentpoint. Stigningen kan tilskrives åbningen af efterskolen i Maniitsoq i 2011. 34 pct. var i 2009 i beskæftigelse mod 21 pct. i 2014.
Figur 4. Fastboende personer mellem 16 og 25 år i 2009 og 2014
Kilde: Grønlands Statistik - se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
Andelen af personer i ungemålgruppen er steget med 8 procentpoint henover de seks år, og i 2014 udgjorde den 52 pct. af de helt unge.
Figuren nedenfor illustrerer de helt fastboende unge fordelt efter køn. I 2014 var der 1.017 drenge og 1.057 piger mellem 16 og 18 år.
Figur 5. Fastboende personer mellem 16 og 18 år i 2014 fordelt på køn
Kilde: Grønlands Statistik - se tal i statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDUMG1).
56 pct. af drengene var i ungemålgruppen og 23 pct. var uddannelsesaktive i 2014. Hos pigerne var der flere uddannelsesaktive. Her var ca. hver tredje under uddannelse, mens 20 pct. var i beskæftigelse og 48 pct. var i ungemålgruppen.